www.krampegaard.dk

Om Fell Ponyen:

 

Fell Ponyen stammer fra England og er en race, hvis rødder kan føres tilbage til ca. år 700.

 

Fell Ponyen må max. være 142,2 cm. Fell Ponyens farver er sort, brun og skimmel.

Den har et tiltalende udseende med en fin hårpragt og en masse hovskæg. Den har et yderst robust sind og er derfor særdeles velegnet som børnehest. Den har også en robust fysik, som gør at de fleste eksemplarer med lethed kan bære selv familiens tunge far.

 

Den har mange evner; den er en fortræffelig kørehest - én Fell Pony kan trække en vogn med 6 voksne mænd - og den har store evner for dressur - især til klassisk dressur er den populær. Dette skyldes dens korte ryg, dens lethed for samling og dens høje benløft med god hase- og knæaktion.

Også til spring og jagter er den velegnet. Den er ikke den hurtigste, men til gengæld er den meget sikker på benene, så man kommer sikkert i mål.

 

Den er nøjsom at fodre på og dens fysisk gør, at den kan gå ude hele året, hvilket den gør mange steder i dens hjemland.

 

Fell Ponyen er med andre ord en dejlig alsidig robust pony, som hele familien kan have glæde af.

 

 

 

Krampegaard.dk © 2009